Spring Cup 2007.
Af Villy. Grib og maskot i Svævethy.

Billeder af Peter M. & Torsten, Silkeborg

I starten af april kom en af klubben medlemmer og spurgte om jeg ville flyve med til Spring Cup. Jeg var ikke helt sikker, syntes at jeg svagt kunne genkende ham fra sidste gang jeg var aktiv for næsten 20 år siden. Han sagde, at han var klubbens unge talent og faktisk noget af en helt. Jeg mønstrede ham og blev enig med mig selv om at han tydeligvis led af kraftige vrangforestillinger. Men mod et løfte om at få lov til at flyve Ventus i en hel uge lokkede mig til alligevel at sige ja.

Efter næsten 20 år uden luft under vingerne kom jeg i luften om mandagen den 23. april. Fra min plads på hattehylden kunne jeg ikke se ret meget.Det unge talent, som jeg havde fået strenge ordre på at kalde ham så snart der var andre i nærheden, brokkede sig temmelig meget over den dårlige sigt og de underlige bobler der kun gik til 700 meter. Dagen blev hurtigt aflyst, men jeg fik da mit PFT.

Villy
Onsdag skulle vi igen i luften, der var udskrevet en opgave på 150 km. Vejret var stadig ikke alt for godt, basen lå i 700 meter. Det unge talent fjumrede noget rundt og var temmelig utålmodig, men jeg rådede ham til at vente til næsten alle andre var gået ud på opgaven. 6 minutter over 3 tærsklede vi ud i ca. 500 meter. Mit råd virkede, hele feltet lå nu foran os og vi hentede mange af dem allerede lidt nord for første vendepunkt. Hele flokken lå og kæmpede i en næsten død bobbel i 400 meter, det unge talent havde hørt andre tale om god termik lidt længere sydpå så vi fortsatte, men fandt intet. Så jeg fik både mit PFT, omskoling til Ventus 2cturbo.
Fredag bød igen på flyvevejr, opgaven var 135 km lang. Kort før starten trak jeg det unge talent til side og fortalte ham hvordan der skulle flyves idag. Han nikkede og lignede faktisk en der havde fattet det jeg sagde. Vejret omkring Skinderholm var ikke så godt, men længere syd meldte andre om base i 14-1500 meter. Vi gik som nogle af de sidste sammen med Team Silkeborg; 2 Ventusser (B1 & BX), en DG808 (EA) og en Discus (BH). Termikken var rigtig god ude over hedeområderne, så det gik over stok og sten mod Hammer flyveplads. Via en rigtig god bobbel over Rørbæk sø overhalede vi i tæt formation med B1, BX og EA hele feltet. På turen mod Skarrild satsede det unge talent lidt for meget og vi endte lavt lidt syd for Arnborg. Men heldet var med os og vi fandt en god bobbel. Ejstrupholm blev vendt uden de store problemer, nu manglede vi bare en enkelt bobbel for at kunne glide hjem. Kursen blev sat mod sydkanten af en skov, vi ankom sammen med B1, BX og EA, men fandt ikke brugbart stig, jeg mente at vi skulle søge ind over skoven i håbet om bedre løft, men vi endte med at måtte humpe tilbage til de andre der havde fået boblen til at give fint i mellemtiden. Men nu lå vi 200 meter under de andre der hurtigt fik højde til at glide hjem til gode dagsplaceringer, mens vi måtte bruge lidt længere tid og tage til takke med en 10. plads. Men alt i alt en dejlig dag, det unge talent var dog ikke helt tilfreds med mine dispositioner der havde kostet dyrebare minutter.
Lørdagen var konkurrencens sidste dag. Der blev udskrevet en lille opgave på 93 km. B1 fløj ikke med, så SW blev indlemmet i Team Silkeborg. Vejret var ret specielt, vi lå i 1700 meter inde over Herning by, mens der stort set ikke var noget termik omkring Skinderholm. BX, EA, BH og SW gik samtidig som de sidste i flokken. Vi fløj lidt konservativt mod første vendepunkt, men da boblerne viste sig at være ganske gode satte vi farten noget op. Kort efter første vendepunkt var det kun BX og SW der var sammen. På kursen mod Brande var der helt blåt så farten blev igen sat lidt ned, men fra 1500 meter glider en Ventus rigtig langt, så vi kom tilbage til skyerne omkring Kibæk i fin stil. Der nassede BX og SW på de andre der lå og markerede en fin bobbel over sidste vendepunkt. Fra min position på hattehylden kunne jeg se det smørede smil på det unge talents læber da vi rettede ud af boblen i knap 800 meter og begyndte at glide hjem til Skinderholm. SW ankom samtidig med BX. Dagen blev vundet af BX, 1 sekund hurtigere end SW, lidt strafpoint for ikke at ha vendt første vendepunkt korrekt gjorde at SW kun blev 3’er på dagen.
Status på ugen blev en samlet 8. plads ud af 25 deltagere. Vejret var fantastisk, dog ikke altid godt flyvevejr, men hvem havde regnet med 25 grader flere dage i træk i slutningen af april måned. Men mere vigtigt var det, at jeg efter næsten 20 års venten igen fik luft under vingerne.  

Termiske hilsner

Villy the Grib